Dokumenter

I 1957, lige efter at jeg havde truffet Inger og mens jeg var vikar på Højvangsskolen i Glostrup, fik vi den ide, at man kunne benytte loven om ret til at vælge mellem fars og mors efternavne til børnene. Det var på det tidspunkt sådan, at når skoleinspektøren kom ind på lærerværelset og råbte Olsen, så stillede vi 4 mand. Jeg snakkede med min far om, at han kunne tage sin mors efternavn med følge for Ib og mig. Egentlig uden min forventning sagde har ja, og så gik vi i gang med at fremskaffe de nødvendige attester. .Resultatet ses her:

Jeg har aldrig set min farmor. Hun var på besøg i Skive mens jeg endnu lå i barnevogn, men det kan jeg naturligvis ikke huske. Efter at jeg var begyndt i skolen og havde lært at skrive, skulle der altid et lille brev med fra mig. Det husker jeg. Det lød hver gang sådan: "Kære bedstemor. Jeg håber du har det godt, for det har jeg. Kærlig hilsen fra Henrik." Det kan godt være, der har været små variationer, men meningen var den samme. Dødsattesten skule også bruges ved navneskifte.